Det er det klassiske valg, når du skal have en elaftale: skal prisen følge markedet time for time (spotpris), eller skal den være låst fast (fastpris)? Begge dele kan være det rigtige — det afhænger af din husstand, dit forbrug og din tolerance for udsving. Her får du hele billedet.
Hvad er spotpris?
Med en spotprisaftale betaler du den pris, strømmen faktisk koster på den nordiske elbørs Nord Pool time for time. Prisen sættes dagen før for hver af døgnets 24 timer og afspejler udbud og efterspørgsel: når det blæser meget og forbruget er lavt, kan strømmen være næsten gratis; når det er vindstille og koldt i myldretiden, ryger prisen op.
Oven i selve spotprisen lægger elselskabet et tillæg pr. kWh — det er selskabets fortjeneste. Tillægget ligger typisk mellem 3 og 8 øre pr. kWh hos de billigste udbydere, mens dyrere aftaler kan have tillæg på 15–25 øre eller mere. Dertil kommer et månedligt abonnement på ofte 15–39 kr. Tillæg og abonnement er det, du reelt sammenligner — resten (afgift, transport, moms) er ens.
Hvad er fastpris?
Med en fastprisaftale låser du en fast pris pr. kWh i en aftalt periode — typisk 6 eller 12 måneder, nogle steder op til 3 år. Uanset hvad der sker på elbørsen, betaler du den samme sats for selve strømmen i hele perioden. Elafgift, transport og moms svinger dog stadig, så din samlede regning er ikke 100 % låst — men den store variabel, elprisen, er det.
Prisen for den tryghed er, at elselskabet lægger et risikotillæg ind i fastprisen. Selskabet påtager sig risikoen for, at markedet stiger, og tager sig betalt for det. Historisk har fastpris derfor i gennemsnit været dyrere end spot — men i perioder med kraftigt stigende priser kan en fastprisaftale, indgået på det rigtige tidspunkt, vise sig at være et godt køb.
Fordele og ulemper stillet op
| Spotpris | Fastpris | |
|---|---|---|
| Pris over tid | Oftest lavest i gennemsnit | Typisk lidt højere (risikotillæg) |
| Forudsigelighed | Svinger fra måned til måned | Kendt sats i hele perioden |
| Mulighed for at spare selv | Ja — flyt forbrug til billige timer | Nej — samme pris hele døgnet |
| Binding | Ofte ingen eller kort | 6–36 måneder |
| Bedst til | De fleste husstande, fleksible forbrugere | Stramt budget, behov for ro |
Hvem passer spotpris til?
Spotpris passer til langt de fleste danske husstande. Du får den reelle markedspris uden overpris for tryghed, og du kan selv påvirke regningen ved at flytte de store forbrugere — opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler, elbil-opladning — til de timer på døgnet, hvor strømmen er billig. Har du en varmepumpe eller en elbil, er gevinsten ved at være fleksibel endnu større, fordi du bruger mange kWh.
Ulempen er, at du skal kunne leve med, at januar-regningen kan være markant højere end maj-regningen. For nogle er den usikkerhed ubehagelig — for andre er den prisen værd for at betale mindre i gennemsnit.
Hvem passer fastpris til?
Fastpris giver mening, hvis budgettet er stramt, og du har brug for at vide præcis, hvad strømmen koster hver måned. Det gælder for eksempel mange på fast, lav indkomst, eller husstande der lige har lagt budget for et helt år. Fastpris kan også være et fornuftigt valg, hvis du forventer, at priserne stiger kraftigt — men husk, at elselskabet er bedre til at gætte markedet end de fleste af os, og at risikotillægget netop afspejler den forventning.
Vores anbefaling i korte træk
For de fleste husstande er et spotprodukt med lavt tillæg og et fornuftigt abonnement det billigste valg over tid — især hvis du kan flytte lidt forbrug til de billige timer. Vælg fastpris, hvis forudsigelighed er vigtigere for dig end at spare de sidste kroner, og hold øje med bindingsperioden, så du ikke sidder fast i en dyr aftale.
Sådan sammenligner du de to i praksis
Når du stiller et spot- og et fastprisprodukt op mod hinanden, skal du ikke stirre dig blind på den annoncerede kWh-pris — den siger ikke det hele. Kig i stedet på:
- Tillægget pr. kWh (ved spot) eller den faste sats (ved fastpris), gerne omregnet til dit årsforbrug.
- Det månedlige abonnement — 20 kr. i forskel er 240 kr. om året.
- Bindingsperioden og eventuelt gebyr ved at bryde den.
- Om der er introtilbud, der først forsvinder efter et par måneder.
Har du et lille forbrug (fx en lejlighed på under 2.000 kWh), vejer abonnementet tungt — så jagt et lavt abonnement. Har du et stort forbrug, betyder tillægget pr. kWh mest. Vi gennemgår metoden helt konkret i guiden Sådan sammenligner du elselskaber trin for trin.
Kan man kombinere?
Ja. Nogle husstande vælger fastpris på en del af forbruget og spot på resten, eller skifter mellem modellerne, når markedet ændrer sig. Da det er gratis at skifte elselskab, og der sjelden er lang binding på spotprodukter, kan du sagtens starte på spot og gå over til fast, hvis priserne begynder at stige vedvarende. Det vigtigste er, at du forstår, hvad du betaler for — så træffer du det rigtige valg for netop din situation.
Klar til at sammenligne konkrete tilbud?
Vil du omsætte guiden til handling? Sammenlign konkrete elaftaler på tillæg, abonnement og bindingsperiode — tilpasset dit forbrug.
Links markeret som annonce er affiliate-links. Skifter du via dem, får vi en kommission — din pris er den samme. Læs om vores uafhængighed.
Ofte stillede spørgsmål
Er spotpris altid billigst?
Nej, men historisk har spotpris i gennemsnit været billigst, fordi du undgår det risikotillæg, elselskabet lægger ind i en fastpris. I korte perioder med kraftigt stigende priser kan en fastprisaftale dog vise sig billigere. Over tid vinder spot oftest for husstande, der kan leve med udsving.
Hvad er et typisk tillæg på et spotprodukt?
Hos de billigste udbydere ligger tillægget ofte mellem 3 og 8 øre pr. kWh oven i selve spotprisen. Dyrere aftaler kan have tillæg på 15–25 øre eller mere. Dertil kommer et månedligt abonnement, typisk 15–39 kr.
Kan jeg skifte fra fastpris til spot midt i perioden?
Det afhænger af din bindingsperiode. Har du bundet dig i for eksempel 12 måneder, kan der være et gebyr for at bryde aftalen før tid. Tjek altid bindingen, før du skifter — ved spotprodukter er der ofte ingen eller kun kort binding.