Varmt vand og el: hvad koster et brusebad?

Der er mange måder at få varmt vand i hanen. Nogle boliger får det fra fjernvarme, andre fra et gasfyr, og mange har en elvandvarmer eller en varmtvandsbeholder, hvor en elpatron opvarmer vandet. Det er i de sidste tilfælde, at varmt vand bliver en elpost. Har du en varmepumpe, der også laver varmt brugsvand, er det strøm, der driver den, men den udnytter strømmen bedre, end en simpel elpatron gør.

Det, du skal vide for at kunne regne, er, at det kræver en bestemt mængde energi at varme vand. Fysikken er den samme overalt: Det kræver omkring 4,19 kilojoule at varme ét kilo vand én grad. Én kilowatttime er 3.600 kilojoule. Regner du det om, svarer 1 kWh til, at du varmer omkring 860 liter vand én grad. Det er en tommelfingerregel, du kan bruge uden et regneark.

Formlen bliver: liter gange antal grader, delt med 860, giver kWh. Den forudsætter, at al strømmen bliver til varme i vandet. I virkeligheden er der tab i rør og beholder, så det faktiske forbrug er lidt højere. Til et overslag er formlen mere end god nok, og du kan læse mere om enheder i guiden til kWh og kW.

Vil du se, hvad dine apparater bruger?Annonce Se EWIIs råd til at spare på energien →

Tag et eksempel med antagelser, der viser metoden. Koldt vand kommer ind ved 10 grader, og du vil have 40 grader i bruseren. Det er en temperaturforskel på 30 grader. Bruser du fem minutter og bruger 8 liter i minuttet, er det 40 liter. Regnestykket bliver 40 gange 30 delt med 860, og det giver cirka 1,4 kWh.

Ved en pris på 2 kr. pr. kWh koster det omkring 2,80 kr. at tage badet. Bader to personer hver dag, er det 730 bade om året, altså godt 1.000 kWh og omkring 2.000 kr. Tallene er antagelser, men de viser, at bad kan fylde meget i en husstand med el til varmt vand. En børnefamilie med flere bade om dagen kan nå meget højere.

Husk, at vandet også kan komme fra en beholder, der allerede er varm. Så er det ikke selve badet, der trækker strømmen, men beholderen, der varmer vandet op igen bagefter. Den samlede energi er den samme, og beholderen kan vælge at varme om natten eller midt på dagen, hvis den er styret. Det kommer vi til nedenfor.

Der er tre ting, du kan skrue på: tid, vandmængde og temperatur. Kortere bad bruger mindre vand og dermed mindre energi. Spares der to minutter på et bad på fem, falder forbruget med 40 procent. Det kræver ingen teknik, kun en vane, og mange oplever, at de ikke savner de sidste minutter.

En vandsparende brusehoved kan reducere vandmængden pr. minut. Bruger du 6 liter i minuttet i stedet for 8, falder forbruget med en fjerdedel, uden at badet bliver kortere. Gode hoveder blander luft i strålen, så det stadig føles som rigeligt vand. Det er en billig investering, som betaler sig hurtigt, hvis du har dyrt varmt vand. Husk også at tjekke, om dryppende haner eller en utæt cisterne spilder vand, du har betalt for at varme.

Temperaturen kan også sænkes. Er du vant til 42 grader og kan klare 38, sparer du 4 grader af 32, altså en ottendedel. Er vandvarmeren indstillet højere end nødvendigt, bruger den mere strøm på at holde varmen. Følg producentens anbefaling og de gældende råd om at undgå bakterievækst, hvis du er i tvivl om, hvor lavt du kan gå.

En varmtvandsbeholder holder vandet varmt hele døgnet. Den mister varme til omgivelserne, selv når ingen bruger vand. Det kaldes standby-tab, og det er det samme princip som i guiden til standby-forbrug. Jo bedre isolering, jo mindre tab. En ældre beholder med dårlig isolering kan bruge en mærkbar mængde strøm, bare for at holde sig varm.

Du kan måle tabet ved at se på forbruget i en periode, hvor ingen bruger varmt vand, for eksempel under en ferie. Sæt en energimåler på beholderen, hvis den er tilsluttet en stikkontakt, eller bed en elektriker om at hjælpe, hvis den er fast tilsluttet. Forbruget i den periode er altså det, du betaler for at holde vandet varmt.

Mange nyere beholdere har en timer eller en styring, så de kan varme vandet, når strømmen er billigst. Har du en variabel elaftale, kan det være en fordel at lade beholderen varme om natten. Du har ikke brug for en ekstra varme om natten, men du udnytter de billige timer til at fylde beholderen. Det kræver, at beholderen er stor nok til at holde hele dagen, og at isoleringen er god, så den ikke taber for meget på vejen.

Se, hvornår strømmen er billigst i dit område.Annonce Se elpriserne time for time hos EWII →

Opvaskemaskinen bruger varmt vand, men den bruger ofte mindre end håndvask, især hvis den er fyldt. Maskinen varmer selv vandet op i de fleste tilfælde, så den belaster ikke din varmtvandsbeholder. Står der på mærket 50 kWh pr. 100 kørsler, er det 0,5 kWh pr. kørsel. Det er mindre end et bad.

Hvis du vasker op i hånden med varmt vand fra hanen, skal du regne med, at du varmer vandet først. Tre liter vand fra 10 til 45 grader er 35 grader, og det er omkring 0,12 kWh. En lille post, men sker den mange gange om dagen, bliver den til noget. Brug en balje eller en prop i vasken i stedet for rindende vand, så du ikke spilder varmt vand ned i afløbet.

Det samme gælder for håndvask, tandbørstning og andre små ting. Hver for sig bruger de kun lidt. Men der er meget vand, der løber ud af hanen, uden at nogen bruger det. En enkelt vane, for eksempel at lukke for hanen, mens du børster tænder eller sæber hænder, kan spare mere, end man skulle tro.

Varmt vand med el er en post, du ikke kan undgå, men du kan godt påvirke prisen på den. Er din pris pr. kWh høj, er badet dyrt. Er den lav, er det billigt. Det kan du se ved at sammenligne din aftale med andre. Guiden om at sammenligne elselskaber trin for trin viser, hvordan du gør.

Har du et stort forbrug, for eksempel fordi dit varme vand kommer fra el, vil en aftale med lavt tillæg og højt abonnement ofte passe bedre end en aftale med højt tillæg og intet abonnement. Det er fordi du betaler den faste del på mange kWh. Gør regnestykket med dit eget forbrug, og se, hvilken aftale der giver den laveste samlede pris pr. kWh. Så tager du et valg, som passer til din bolig, og ikke til gennemsnittet.

Skal du i det hele taget ændre noget? Start med at finde ud af, hvor stor en del af din regning der er varmt vand. Mål, regn og sammenlign. Er den lille, er der andre steder at spare. Er den stor, er et vandbesparende brusehoved og en tidsstyret beholder en god begyndelse. Så får du mest ud af din tid og dine penge.

Der er forskel på, hvor meget energi vandet skal have, og hvor hurtigt det skal ske. En gennemstrømningsvandvarmer varmer vandet i det øjeblik, det løber forbi, og den skal derfor yde meget i korte perioder. Regn selv: Skal 8 liter i minuttet varmes 30 grader, er det 240 literkelvin i minuttet. Delt med 860 giver det omkring 0,28 kWh i minuttet. Det svarer til en effekt på næsten 17 kW, når bruseren kører. Det er langt mere end en elkedel, og det er derfor, sådanne vandvarmere kræver kraftig installation.

Energien er den samme, uanset om vandet varmes i en beholder eller i det øjeblik, du bruger det. Men effekten er meget forskellig, og det er effekten, der afgør, hvad din sikring og dit stik skal kunne klare. Forskellen mellem kW og kWh er forklaret i guiden til kWh og kW, og den er en af de ting, mange blander sammen. En høj effekt i få minutter bruger ikke nødvendigvis mere energi end en lav effekt i lang tid.

Det betyder også noget for dit forbrugsmønster. En vandvarmer, der trækker 17 kW om morgenen, når alle skal i bad, lægger sig oven i resten af husets forbrug i de timer, hvor mange andre også bruger strøm. Har du en beholder, kan den varme vandet i dagtimerne eller om natten og dermed jævne forbruget ud. Det er en fordel for både regningen og for installationen.

Skal du skifte vandvarmer, så få en elinstallatør til at vurdere, hvad din installation kan bære, og hvilken type der passer til din husstand. Det er ikke noget, du skal gætte på. Spørg også, hvad apparatet bruger i standby, og hvordan isoleringen er. De tal kan du regne med på samme måde som med resten af husets apparater.