Hvor meget strøm bruger en husstand?

Alle de gode råd om elaftaler lander ved det samme spørgsmål: hvor mange kWh bruger du på et år? Svaret afgør, om du skal vælge en aftale uden abonnement eller en med et lavt tillæg, og det afgør, hvor meget du kan spare ved at flytte forbruget. Uden tallet gætter du.

Det mest præcise tal står på din elregning eller i din elmåler. Har du ikke en regning ved hånden, eller flytter du til en ny bolig, kan du starte med et normalt forbrug for en husstand som din. Det er tallene nedenfor.

Tabellen viser, hvad en husstand typisk bruger på et år, når den ikke har elvarme, varmepumpe eller elbil. Tallene er opdelt efter boligtype og antal personer.

En familie på fire bruger altså typisk mellem 4.500 og 5.000 kWh, hvis de bor i hus. I en lejlighed er tallet lavere, fordi der er færre rum at belyse og et mindre areal at opvarme med strøm. Husk, at det er gennemsnit. Din egen husstand kan ligge højere eller lavere, og det er helt almindeligt.

Tallene i tabellen gælder en bolig, hvor strømmen bruges til lys, køkken, vask, tv og computer. Så snart noget i huset også skal varmes eller køre på strøm, flytter niveauet sig.

• Elvarme: bruger du strøm til at varme boligen, bliver elforbruget mange gange større end i tabellen.
• Varmepumpe: den erstatter olie, gas eller fjernvarme med strøm og lægger et stort stykke oven på årsforbruget.
• Elbil: en elbil, der lades derhjemme, kan alene bruge flere tusinde kWh om året, alt efter hvor langt du kører.
• Vaskemaskine og tørretumbler: ekstra vask i en stor familie slår igennem, og tørretumbleren er en af de største enkeltforbrugere.
• Ekstra frys eller køleskab: et gammelt apparat i kælderen kører hele døgnet.

Har du en eller flere af de ting, så læg et ekstra tal oven på tabellens og tjek med din regning. Hvis du bruger meget, er der to guider, der passer særligt til dig: elaftale til varmepumpe og elvarme og elaftale til elbil.

Tabellen er et udgangspunkt. Dit rigtige forbrug kan du finde på tre måder:

1. På elregningen: årsopgørelsen eller den seneste regning viser forbruget i kWh for perioden.
2. Hos elselskabet: de fleste har en app eller en kundeside, hvor forbruget kan ses måned for måned.
3. På Eloverblik: her kan du med MitID se dit forbrug time for time. Det står forklaret i guiden til at finde dit elforbrug på Eloverblik.

Er du lige flyttet ind, og har du ingen tidligere regninger, så brug tabellen og opdater tallet efter et par måneder, når du kan se dit faktiske forbrug.

Når du har dit årsforbrug, kan du bruge det til to ting. For det første kan du se, hvilken slags elaftale der passer. Som tommelfinger ligger grænsen for en aftale uden abonnement ved cirka 3.500 kWh om året, for under den grænse fylder abonnementet mere end tillægget. Over grænsen betaler det sig at vælge en aftale med et lavere tillæg, selv om den har et abonnement. Du kan se regnestykket i guiden om lavt tillæg eller lavt abonnement.

For det andet kan du bruge tallet til at vurdere, om det er værd at flytte forbrug. Bruger du kun 1.600 kWh om året, er der ikke meget at hente ved at vente med at vaske til midt på natten. Bruger du 5.000 eller mere, kan det være en stor del af regningen, du påvirker.

Ligger dit forbrug klart over tabellens tal uden en god forklaring, er det værd at lede efter årsagen. Starter du med de apparater, der kører hele tiden: køleskab, fryser, varmtvandsbeholder og eventuelle pumper. Et gammelt apparat kan bruge en overraskende stor del af årsforbruget. Næste skridt er standby. Mange små apparater, der står tændt, summer op over et helt år.

Guiden til at regne ud, hvad et apparat bruger viser, hvordan du selv finder ud af, hvilke ting der stjæler mest. Og i guiden til at spare på elregningen står de råd, der giver mest for pengene.

Forbruget ændrer sig, når husstanden ændrer sig. En ny baby giver flere vaske, et barn, der flytter hjemmefra, giver færre. Hjemmearbejde lægger forbrug til dagtimerne, og et arbejde uden for hjemmet fjerner det. Det er derfor ikke nok at tjekke forbruget en gang. Sæt en dato en gang om året, hvor du kigger på tallene og vurderer, om de stadig passer til din aftale.

Flytter du, så husk, at du ikke kan tage det gamle forbrug med dig som facit. En ny bolig kan have et helt andet behov. Brug tabellen som udgangspunkt for den nye adresse, og find det faktiske forbrug efter et par måneder. Spørg også den tidligere beboer eller ejeren, hvad boligen plejer at bruge, hvis du kan.

• Kender jeg mit tal? hvis ikke, så find det på regningen eller på Eloverblik.
• Ligger jeg over eller under tabellen? og hvorfor?
• Har jeg en aftale, der passer til tallet? under eller over 3.500 kWh er den vigtigste grænse.

Find dit elforbrug på Eloverblik, Lavt tillæg eller lavt abonnement og Sammenlign elselskaber trin for trin er de guides, der passer bedst efter denne.

Alle aftaler og tilbud står samlet under sammenligning af elaftaler, og de øvrige emner finder du under alle guides om el.