Belysning og elforbrug: sådan regner du på lyset

Når du køber en pære, står der to tal på æsken. Wattal siger, hvor meget strøm pæren bruger, mens lumen siger, hvor meget lys den giver. Før i tiden hang de to tal tæt sammen, fordi en glødepære altid omsatte strøm til lys på samme måde. En pære på 60 W gav et bestemt lys, og en på 40 W gav mindre. I dag er det anderledes. En LED-pære kan give det samme lys som en gammel 60 W pære, men bruge langt færre watt.

Derfor skal du købe lys efter lumen og se på watt for at finde, hvad pæren koster at have tændt. Skal du erstatte en gammel pære, finder du lumentallet på den gamle emballage eller et sted på pæren, og så vælger du en ny med samme lumen. Så får du det samme lys til mindre strøm.

Regnemetoden er den samme som for alle andre apparater. Effekt i kW gange timer giver kWh, og kWh gange prisen giver kroner. En pære på 8 W er 0,008 kW. Brænder den tre timer om dagen, bruger den 0,024 kWh. Det er ikke meget, men gang med antallet af pærer og antallet af dage, og tallet vokser. Læs mere om enhederne i guiden til kWh og kW.

Vil du se, hvad apparaterne i hjemmet bruger?Annonce Se EWIIs råd til at spare på energien →

Tag en bolig med 15 lyskilder og et gennemsnit på 8 W pr. stk. Forestil dig, at de i gennemsnit brænder to og en halv time hver om dagen. Det giver 15 gange 8 W gange 2,5 timer, altså 300 Wh, eller 0,3 kWh om dagen. Over et år er det 109,5 kWh. Ved en pris på 2 kr. pr. kWh er det omkring 220 kr.

Havde de samme lyskilder i stedet været ældre pærer, der bruger 40 W hver, ville det være 15 gange 40 W gange 2,5 timer, altså 1.500 Wh, eller 1,5 kWh om dagen. Det er 547,5 kWh om året, og det koster omkring 1.095 kr. Forskellen er altså omkring 875 kr. om året i vores eksempel. Tallene er antagelser, som viser metoden, og din bolig vil have andre tal. Men det viser, at det kan betale sig at skifte de lyskilder, der brænder mest.

Husk at sortere efter brugstid. En pære, der brænder 6 timer om dagen i stuen, er vigtigere at skifte end en pære i kælderen, der brænder 10 minutter om ugen. Start med de lamper, der bruges mest, og lad de andre vente, til de går i stykker.

Lav en liste over lyskilderne i huset, og skriv wattal og omtrentlig brugstid ud for hver. Det tager en halv time, og du får et overblik, du kan bruge i mange år. Brug listen til at finde de lamper, der bruger mest strøm i løbet af et år. Det er ikke nødvendigvis de lamper med flest watt, men dem, der brænder længst.

Køkkenet og stuen er de rum, hvor lyset ofte er tændt længst. Her kan der være mange spots, og spots er ofte et sted, hvor pærerne er små, men mange. Fem spots på 5 W er 25 W, og i et køkken, der er tændt fire timer om dagen, er det 0,1 kWh om dagen. Er de gamle halogenspots på 35 W, er det 175 W og 0,7 kWh om dagen. Det er syv gange mere.

Udendørs belysning er også værd at kigge på. Lamper, der er tændt hele natten, bruger strøm hver nat. Brug en tænd/sluk-funktion med skumringssensor eller en timer, så de ikke brænder, når der ikke er brug for dem. Bevægelsessensorer kan også være en god løsning, så lyset kun tændes, når nogen er i nærheden.

Vil du se, hvad andre apparater i hjemmet bruger?Annonce Se EWIIs råd til at spare på energien →

LED-pærer er i dag standard, men der er forskel på kvaliteten. Kig efter lumen, lysfarve og farvegengivelse. Lysfarven angives i kelvin: Et varmt lys ligger omkring 2.700 K, og et koldt lys ligger højere. Vælg en lysfarve, der passer til rummet, og brug samme farve i samme rum, så lyset ser ensartet ud.

Nogle LED-pærer kan dæmpes, men ikke alle. Sidder der en dæmper på væggen, skal pæren være mærket som dæmpbar, ellers kan den flimre eller summe. Spørg butikken, hvis du er i tvivl. Det er en almindelig fejl at købe en pære, der ikke passer til dæmperen, og så bliver resultatet dårligt.

Smart-pærer, der kan styres fra en telefon, bruger lidt strøm hele tiden for at være forbundet til netværket. Det er typisk en meget lille post, men er du ude efter den lavest mulige regning, kan du regne på det. Måler du forbruget, ser du, om det betyder noget i dit hjem. Har du mange smart-pærer, kan den lille standby samlet blive til noget. Se også guiden til standby-forbrug.

Julen er en periode, hvor lysforbruget stiger. Lyskæder, lysnet og udendørs pynt brænder mange timer. De fleste moderne lyskæder bruger LED og dermed relativt lidt, men er de mange og brænder hele dagen, bliver forbruget mærkbart. Vi har regnet på det i guiden til julelys og elforbrug, hvor du kan se formlen og et eksempel.

Brug en timer til lyskæden, så den tænder og slukker af sig selv. Sluk for pynten, når du går i seng. Det er en vane, der både sparer strøm og er mere sikker. Har du udendørs lys, så vælg produkter, der er beregnet til udendørs brug, og følg producentens vejledning om brug og opsætning.

Mange sparer ved at vælge lyskæder, der drives af batterier, men husk, at batterier også koster penge og belaster miljøet. Genopladelige batterier er et bedre valg, hvis du har en lyskæde, der brænder meget. Regn på, hvad du bruger, og vælg efter det.

Hvor meget lyset koster, afhænger af din pris pr. kWh. Har du en variabel pris, er lyset dyrest i de timer, hvor prisen er høj. Det er ofte om aftenen, hvor mange tænder lyset samtidig, og hvor hele husets forbrug er højt. Du kan ikke slukke lyset om aftenen, men du kan sørge for, at det er LED og ikke gamle pærer, så det bruger så lidt som muligt, når prisen er højest.

Har du en fast pris, ved du, hvad hver kWh koster, og så kan du regne præcist. Uanset hvilken aftale du har, er det en god ide at se på din samlede elregning og vurdere, om du har den rigtige aftale. Se guiden til at spare på elregningen, som samler de største poster og viser, hvor du kan hente mest.

Lyset er sjældent den største post. Men det er en af de nemmeste at gøre noget ved, fordi du ikke ændrer vaner, kun pærerne. Det er en investering, som du tjener hjem, og som du kan glemme bagefter. Så er du klar til at tage fat på de store poster som opvarmning, varmt vand og tørretumbler.

Den billigste kilowatttime er den, du ikke bruger. Det gælder også for lys. En bevægelsessensor i et skur eller en gang tænder kun lyset, når nogen går forbi, og slukker det efter en indstillet tid. Det kræver ikke noget af dig, og det kan spare mange timer med lys, der ellers brændte uden at nogen så det. Vælg en sensor, der er beregnet til stedet, og indstil tiden, så den ikke slukker, mens du stadig står der.

En timer kan bruges til lamper, der skal tænde og slukke på faste tidspunkter, for eksempel en lampe i vinduet om aftenen. Det er en billig løsning, og den er nem at installere. Har du en smart stikkontakt, kan den fungere som timer og samtidig måle, hvad lampen bruger. Så får du både styring og tal.

Gode vaner betyder også noget. Sluk lyset, når du forlader et rum, men gør det ikke til en regel, der gør hjemmet ukomfortabelt. Det er ikke pointen at sidde i mørke, men at undgå lys, der brænder uden formål. Et lys i en tom kælder, der har været tændt i flere dage, er et tydeligt eksempel. Gå en runde i huset en gang om måneden og se, om noget brænder, der ikke skal.

Børn og unge kan hjælpe, hvis de forstår, hvorfor det gælder. Fortæl dem, hvad en pære bruger, og lad dem prøve at regne på det. Det er en nem måde at gøre strømforbrug konkret på, og det er en vane, der holder resten af livet. Det handler ikke om at spare hver krone, men om at forstå, hvad ting koster. Husk også standbyforbruget, som du kan læse om i guiden om standby-forbrug.