Årligt tjek af elaftalen: ti minutter, der kan spare penge

De fleste vælger en elaftale, når de flytter ind eller bliver lokket af et tilbud, og så glemmer de den. Det er forståeligt. Men dit liv ændrer sig, og det samme gør markedet. Du får måske en elbil, en varmepumpe eller en partner, eller du flytter fra hus til lejlighed. Alt det ændrer dit forbrug, og dermed hvilken aftale der er billigst.

Samtidig kan dit elselskab ændre sine priser og vilkår, og et introtilbud kan være udløbet. Er du ikke opmærksom, kan du ende med at betale mere, end du behøver. Det er ikke fordi, nogen snyder dig, men fordi priser og tilbud flytter sig. Et årligt tjek er en billig forsikring mod det.

Tjekket tager omkring ti minutter, hvis du har tallene klar. Det vigtigste er, at du ved, hvad du bruger, og hvad du betaler. Resten er at sammenligne med et par andre og afgøre, om forskellen er stor nok til at skifte. Vi tager det trin for trin her, og du kan bruge listen hvert år, for eksempel når du får din årsopgørelse. Se også guiden til aconto og årsopgørelse.

Vil du se, hvad strømmen koster lige nu?Annonce Se elpriserne time for time hos EWII →

Start med dit årsforbrug i kWh. Det finder du på din årsopgørelse eller hos Eloverblik, hvor du kan se, hvad du har brugt de seneste år. Se guiden til Eloverblik. Sammenlign med sidste år. Er forbruget steget eller faldet? Hvorfor?

Ifølge EWII bruger én person i gennemsnit omkring 1.600 kWh om året, og en familie på fire bruger typisk mellem 4.500 og 5.000 kWh. Bor du i hus med elvarme, er tallet ofte højere. Brug disse tal som pejlemærker, men stol på dit eget. Er du langt over gennemsnittet, er der måske noget at hente ved at kigge efter strømslugere.

Husk at justere for ændringer, der kommer. Skal du have elbil eller varmepumpe næste år, så regn med et højere forbrug. Flytter børnene hjemmefra, så regn med et lavere. Det er det forbrug, du forventer fremover, der skal bruges til at vælge aftale, ikke kun det, du havde sidste år.

Dernæst skal du finde ud af, hvad du betaler. Kig på din seneste regning. Find tillæg pr. kWh og abonnement pr. måned. Det er de to dele, som elselskabet bestemmer. Resten, altså transport, afgifter og moms, er ens, uanset hvilket selskab du vælger. Det er forklaret i guiden til, hvad din elpris består af.

Regn din samlede pris for de dele, du kan vælge: forbrug i kWh gange tillæg i kroner plus tolv gange abonnement. Eksempel med antagelser: 4.000 kWh gange 0,10 kr. er 400 kr., og tolv gange 29 kr. er 348 kr. Det giver 748 kr. om året. Det er den sum, du skal sammenligne med andre aftaler.

Kig også på gebyrer, for eksempel for betaling, og på, hvilken betalingsform du bruger. Nogle selskaber tager et gebyr for girokort eller for betaling på en bestemt måde. Er du ikke opmærksom, kan et gebyr æde en del af besparelsen. Se guiden til gebyrer på elregningen.

Har du en aftale med binding, så find ud af, hvornår den udløber. Er du i en fast pris, er der ofte en dato, hvor aftalen skifter til en anden pris. Gå ind og se, hvad der sker. Mange har oplevet, at en billig aftale blev dyr, fordi de ikke skiftede i tide. Du kan læse mere i guiden om din faste elpris udløber.

Er du i en introperiode, så noter, hvornår den slutter. EWII har for eksempel en aftale, hvor du de første seks måneder betaler 0 kr. i abonnement og 0 øre i tillæg, hvorefter priserne går over til normal. Når introperioden er slut, er det en god ide at regne på, om aftalen stadig er den billigste. Se guiden til introduktionstilbud på el.

Tjek også, om du betaler aconto, og hvordan din årsopgørelse fungerer. Nogle selskaber, som EWII, har ingen aconto og ingen forudbetaling, så du kun betaler for det, du har brugt. Andre bruger aconto, hvor du betaler et fast beløb, som regnes op i en årsopgørelse. Det er ikke dårligt, men du skal vide, hvad du har.

Få en anbefaling ud fra dit eget forbrug.Annonce Tag EWIIs test og få en anbefaling →

Når du kender dit forbrug og din pris, kan du sammenligne. Find to eller tre andre aftaler, der passer til dit forbrug, og regn på den samlede pris for hver. Brug samme metode: forbrug gange tillæg plus tolv gange abonnement. Er du i tvivl om, hvilken type aftale der passer, så kig på forskellen mellem variabel og fast pris.

Har du et lavt forbrug, er en aftale uden abonnement ofte billigst. Har du et højt forbrug, vinder en aftale med lavt tillæg ofte. Grænsen afhænger af de konkrete aftaler. Se guiderne om lavt tillæg eller lavt abonnement og elaftale til børnefamilien for eksempler.

Lad ikke et enkelt tilbud afgøre sagen. Det er nemt at blive lokket af et lavt tal i en annonce. Se, hvad aftalen koster efter introperioden, hvad vilkårene er, og om der er binding. En aftale, der er 50 kr. billigere om året, men har tre måneders binding, er ikke nødvendigvis en bedre aftale. Læg tallene ved siden af hinanden, og vælg den, der er bedst samlet set.

Er forskellen lille, så bliv, hvor du er. Det er ikke værd at skifte for et par kroner, især hvis du er tilfreds med din udbyder. Er forskellen stor, så skift. Det tager få minutter, og det nye selskab ordner opsigelsen af det gamle. Du skal bruge MitID, din adresse og dit målepunkt. Se guiden til at skifte elselskab for en gennemgang.

Husk, at du ikke skal opsige din aftale hos det gamle selskab selv. Det nye selskab gør det. Du skal bare sikre dig, at der ikke er en binding, du skal tage højde for. Er der en binding, så vent til den udløber, medmindre besparelsen er større end omkostningen ved at komme ud af aftalen.

Notér, hvornår du har tjekket, og hvad du fandt. Sæt en påmindelse i kalenderen om et år. Så har du en vane, der sikrer, at du ikke betaler for meget. Og er du i tvivl, kan du altid sammenligne igen, før året er gået, hvis noget ændrer sig. Skal du flytte, så se guiden til at flytte og ordne elaftalen.

Elaftalen er kun en del af billedet. Når du alligevel har tallene fremme, kan du også kigge på dit forbrug og dine vaner. Er dit grundforbrug om natten højt? Er der apparater, der bruger meget, uden at du ved det? Måske er det tid til at måle et par ting med en energimåler.

Du kan også tjekke, om du har den rette sikring og det rette målepunkt, og om dine oplysninger hos elselskabet er korrekte. Det gælder adresse, kontaktoplysninger og betalingsform. En forkert adresse eller et udløbet betalingskort kan give besvær.

Til sidst kan du spørge dig selv, om du er tilfreds. Er du glad for din udbyder, hvis service og regning er forståelig, er det en værdi i sig selv. En billig aftale med dårlig service er ikke nødvendigvis en god aftale. Vælg den, der passer til dig som helhed, og brug det årlige tjek til at sikre, at det stadig er rigtigt.

Der er nogle detaljer, mange overser ved et tjek. Den første er moms og afgifter: De er ens for alle selskaber, så de skal ikke med i sammenligningen af selskaber, men de skal med, når du vil vide, hvad din samlede regning bliver. Fra 1. januar 2026 er elafgiften sænket til 1 øre pr. kWh inklusive moms, ifølge EWII, og det er en ændring, der har gjort forskellene mellem selskaber relativt større.

Den anden er netselskabet. Det kan du ikke vælge, fordi det afhænger af din adresse. Men du kan se, hvad det opkræver, og hvilke tidsperioder der gælder for tarifferne. Har du en variabel aftale, kan det være en fordel at flytte forbrug væk fra spidslastperioden. Læs mere i guiden til transport på elregningen.

Den tredje er din betaling. Betaler du med betalingsservice, giro eller kort? Er der et gebyr? Har du husket at opdatere kortet, hvis det er udløbet? En betaling, der fejler, kan give rykkergebyrer, som du let undgår.

Endelig er der den simple ting at gemme dokumenterne. Gem din bekræftelse, dine vilkår og din seneste regning et sted, du kan finde dem. Så har du noget at gå ud fra, hvis der opstår tvivl, og du kan hurtigt finde dine tal næste gang, du skal tjekke aftalen. En lille mappe på computeren eller i skyen er nok. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, så start med guiden om at skifte elselskab.